Forside > Bibliometri og tidsskr...

Hvad er bibliometri? Og hvordan får jeg mine artikler ind i et videnskabeligt tidsskrift og hvordan vælger jeg?

De danske universiteter har nedsat 65 faggrupper, der både udvælger de tidsskrifter, der findes på autoritetslisten (de videnskabelige tidsskrifter) og rangerer disse i 2 grupper: gruppe 1 og gruppe 2. Gruppe 2 udgør de max. 20 % af verdensproduktion som kan opfattes som "ubetinget førende af det internationale forskningsmiljø inden for faget". Autoritetslisten samler således de enkelte faggruppers autoritetsliste i én fælles liste.

De 65 faggrupper omfatter både faglige discipliner og tværfaglige grupper. Der er, med inspiration fra Norge, nedsat en tværfaglig faggruppe indenfor kønsforskning, der består af: Birte Siim (AAU), Bente Rosenbeck (KU), Iris Rittenhofer (AU), Charlotte Kroløkke (SDU), Chris Mathieu (CBS) og Hanne Marlene Dahl (RUC), der er forkvinde for udvalget. De mødes en gang årligt for at diskutere forslag til nye tidskrifter på listen og en rangering af de eksisterende tidsskrifter. Bemærk, at der også findes tidsskrifter med relevans for kønsforskning på autoriteteslisterne for nogle af de øvrige fagrupper, ligesom der findes en samlet autoritetsliste, der er fælles for alle faggrupper. Vi har vagt at "overlade" de fagspecifikke kønsforskningstidsskrifter til de forskellige faggrupper, for dermed at synliggøre kønsforskningen inden for disciplinerne.

Hvorfor det er relevant for dig som forsker eller phd studerende?

Midler til universiteterne fordeles ud fra forskellige kriterier, herunder bl.a. videnskabelig produktion. Så hver enkel videnskabelig artikel indgår i en national database, og får dermed en vis - omend begrænset - betydning for allokeringen af ressourcer mellem universiteterne.De enkelte universiteter, fakulteter og institutter kan desuden anvende autoritetslisterne og rangeringen til den interne fordeling af ressourcer.

De danske faggruppe i kønsforskning har p.t. 101 tidsskrifter på sin autoritetsliste. Men fortvivl ikke, hvis du ikke kan finde et tidsskrift, som du har/eller planlægger at publicere i. Det pågældende tidsskriftet findes muligvis på den samlede autoritetsliste, som indeholder de tidskrifter, som alle faggrupper har indmeldt. Du kan finde den danske autoritetsliste på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside.

Faggruppen for kønsforskning har kategoriseret 15 af de ialt 101 tidsskrifter som ubetinget førende internationalt. Det drejer sig om: Differences, European Journal of Women's Studies, Feminist Economics, Feminist Theory, Gender & Society; Gender, Work & Organization; Hypatia, International feminist Journal of Politics, Men & Masculinities, NORA, Politics & Gender, Sexualities, Signs, Social Politics, Women's Studies in Communication.

Der har været en høj grad af enighed i faggruppen om rangeringen. Vi er meget interesseret i at modtage kommentarer til listen. Vi opfordrer kønsforskerne til dels at komme med begrundede forslag til tidsskrifter, der kunne være kandidater til listen, dels at fremkomme med indstillinger angående tidsskrifter, der ønskes flyttet enten ud af listen, op eller ned i rangeringen.

Nu findes der mange tidskrifter - også nogle, der ikke kan kategoriseres som videnskabelige, men som kan være relevante for en kønsforsker. Man kan finde over 300 danske og udenlandske tidsskrifter, nyhedsbreve og magasiner hos KVINFO.

Også European Science Foundation har udarbejdet en liste over videnskabelige tidsskrifter. Den er trykt i 2011, men udabejdet i 2009. Det er anden gang listen udgives, og det er tvivlsomt om det fortsætter. Den findes på ESFs hjemmeside.

Hvordan gør man så? Hvordan får jeg min artikel i et videnskabeligt tidsskrift?

Et godt råd er en tidsskriftsanalyse. Hvilke relevante tidsskrifter findes? Og hvilke ville være det mest relevante, at få en artikel publiceret i? Man skal altså målrettet finde det tidsskrift, som man vil publicere i, og ikke begynde at skrive artiklen før man har fundet det. På den måde optimeres chancen for optagelse, da ens argument kan rammesættes indenfor eksisterende diskussioner eller relateres til kendte problemstillinger. Her har det norske informationscenter for kønsforskning KILDEN gode råd til at identificere det rigtige tidsskrift, som kan være en hjælp ift. international publicering. Se mere på Kildens hjemmeside.

Et andet godt redskab er bogen af Natalie Reid (2010): Getting Publised in international Journals.

Endnu et redskab findes i den norske database over tidsskrifter. Under universitetet i Bergen findes en hjemmeside med publiceringskanaler, hvor man kan få informationer om forskellige tidsskrifter. Se mere her.

Med venlig hilsen,
Faggruppen for kønsforskning.