Bibliometri og tidsskrifter – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Udgivelser > Bibliometri og tidsskr...

Hvad er bibliometri? Og hvordan får jeg mine artikler ind i et videnskabeligt tidsskrift og hvordan vælger jeg?

De danske universiteter har nedsat 65 faggrupper, der både udvælger de tidsskrifter, der findes på autoritetslisten (de videnskabelige tidsskrifter) og rangerer disse i 2 grupper: gruppe 1 og gruppe 2. Gruppe 2 udgør de max. 20 % af verdensproduktionen som kan opfattes som "ubetinget førende af det internationale forskningsmiljø inden for faget". Autoritetslisten samler således de enkelte faggruppers autoritetsliste i én fælles liste.

De 65 faggrupper omfatter både faglige discipliner og tværfaglige grupper. Der er nedsat en tværfaglig faggruppe indenfor kønsforskning, som stiller forslag til nye tidskrifter på listen og rangerer de eksisterende tidsskrifter (faggruppe nr. 63). Bemærk, at der også findes tidsskrifter med relevans for kønsforskning på autoriteteslisterne for nogle af de øvrige fagrupper, ligesom der findes en samlet autoritetsliste, der er fælles for alle faggrupper. Se faggrupperne her

Hvorfor det er relevant for dig som forsker eller phd studerende?

Midler til universiteterne fordeles ud fra forskellige kriterier, herunder bl.a. videnskabelig produktion. Så hver enkel videnskabelig artikel indgår i en national database, og får dermed betydning for allokeringen af ressourcer mellem universiteterne.

Den danske faggruppe i kønsforskning har ca. 100 tidsskrifter på sin autoritetsliste. Men fortvivl ikke, hvis du ikke kan finde et tidsskrift, som du har/eller planlægger at publicere i. Det pågældende tidsskrift findes muligvis på den samlede autoritetsliste, som indeholder de tidskrifter, som alle faggrupper har indmeldt. Der findes også en autoritetsliste for serier og forlag. Du kan finde den danske autoritetsliste på Styrelsens for forskning og uddannelses hjemmeside.

Autoritetsliste for tidsskrifter

Autoritetslister for serier og forlag.

Faggruppen for kønsforskning har kategoriseret en lille del af disse tidsskrifter som ubetinget førende internationalt. Forskerne opfordres til  dels at komme med begrundede forslag til tidsskrifter, der kunne være kandidater til listen, dels at fremkomme med indstillinger angående tidsskrifter, der ønskes flyttet enten ud af listen, op eller ned i rangeringen.

Nu findes der mange tidskrifter - også nogle, der ikke kan kategoriseres som videnskabelige, men som kan være relevante for en kønsforsker. Man kan finde over 300 danske og udenlandske tidsskrifter, nyhedsbreve og magasiner hos Kvinfo. http://kvinfo.dk/biblioteket/forskningstidsskrifter

Hvordan gør man så? Hvordan får jeg min artikel i et videnskabeligt tidsskrift?

Et godt råd er en tidsskriftsanalyse. Hvilke relevante tidsskrifter findes? Og hvilke ville være det mest relevante, at få en artikel publiceret i? Man skal altså målrettet finde det tidsskrift, som man vil publicere i, og ikke begynde at skrive artiklen før man har fundet det. På den måde optimeres chancen for optagelse, da ens argument kan rammesættes indenfor eksisterende diskussioner eller relateres til kendte problemstillinger. Her har det norske informationscenter for kønsforskning KILDEN gode råd til at identificere det rigtige tidsskrift, som kan være en hjælp ift. international publicering. Se mere på Kilden hjemmeside. Her findes en oversigt over videnskabelige tidsskrifter http://kjonnsforskning.no/nb/om/tidsskrift

Et andet godt redskab er bogen af f Nathale Reid: Getting Published in international journals.

Endnu et redskab findes i den norske database over tidsskrifter. Under universitetet i Bergen findes en hjemmeside med publiceringskanaler, hvor man kan få informationer om forskellige tidsskrifter. Se mere her.