Forside > Undervisning

Undervisning i Kønsstudier

Center på Kønsforskning udbyder en tilvalgsuddannelse i Kønsstudier. Du kan læse hele tilvalget på kønsstudier eller du kan tage et enkelt fag.

Der er også mulighed for at læse kandidatfag på kønsstudier. Normalt udbyder vi et kandidatkursus, men alle vores tiltilvalgskurser kan 'opgraderes' til kandidatniveau.

Læs mere om uddannelsen på Kønsstudier.

Kurser i foråret 2013

Følelsernes politik: Affektive strategier i medborgeraktivisme, kulturprodukter og politisk debat

Underviser: M. Bissenbakker Frederiksen
Tirsdage 12-15:00, 15 ETCS

Traditionelt forstås følelser som noget, der står i modsætning til rationel, saglig politik. Sammenblandingen af politik og følelser benævnes ofte som en uheldig brug af ”patos” eller som ”følelsesmanipulation”. Ikke desto mindre kan en række aktuelle politiske cases måske bedst forstås, hvis de betragtes som grundlæggende sammenvævede med følelser, ja endog som steder hvor bestemte typer politiske og samfundsmæssige følelser konstitueres.

Dette kursus undersøger, hvordan følelse (affekt) og politisk strategi kan analyseres. Hvilken rolle spiller affekt i politisk diskurs og i populærkultur? Kan iværksættelsen af følelser forstås som en måde, hvorpå marginaliserede subjekter kan erobre legitime og genkendelige talepositioner? Og hvad er i givet fald fordelene og farerne ved sådanne strategier? Hvilke identiteter og positioner bliver typisk forstået som ’følsomme og hvorfor? Har følelserne en historie? Hvad er relationen mellem videnskab og følelse? Hvad er følelser? Og hvad gør følelser?

Med fænomenet og følelsen ’skam’ som udgangspunkt undersøger vi en række eksempler på, hvordan følelser kommer til syne i konkrete politiske debatter. Vi skal analysere eksempler hentet fra populærkultur og politiske debatter, primært med udgangspunkt i diskussioner om hatecrimes, sexarbejde og migrationsaktivisme Hensigten er at undersøge, hvordan følelser fremtræder, benyttes og konstrueres i forskellige kontekster.

På kurset skal vi bl.a. læse tekster af Silvan Tomkins, Eve K. Sedgwick, Ann Cvetkovich, Sara Ahmed, Brian Massumi, J.P. Sartre, Elsbeth Probyn, Clare Hemmings, Judith Butler, Sally Munt, Douglas Crimp, Don Kulick og J. Halberstam.

Kursets faglige og kompetencemæssige mål:

• At introducere en metodologi til analyse af sammenhængene mellem affekt og teori
• At indplacere denne metodologi i en queer-feministisk og postkolonialt teorikompleks.
• At sætte de studerende i stand til på egen hånd at analysere udvalgt materiale ved hjælp af de teorier, som præsenteres på holdet.
• At sætte de studerende i stand til at vurdere de diskursive og politiske konsekvenser af analysens resultater.

Postkolonialisme, køn og identitet

Underviser: M. Bissenbakker Frederiksen
Fredage 13-16:00, 15 ETCS

Dette kursus tager udgangspunkt i den postkoloniale tradition og den måde, hvorpå denne har påvirket kønsstudier og formet grundlæggende dele af feministisk tænkning. Vi skal se på, hvilke kritikker postkoloniale tænkere har rettet mod den traditionelle feminisme, og hvilke nye perspektiver og tænkemåde sådanne kritiker har betydet.

Kurset siger på at præsentere nedslagspunkter i feministisk postkolonial tænkning og at vise deres påvirkningshistorie for kønsforskningen. Især skal vi undersøge, hvordan sociale identitetskategorier som køn, etnicitet, race, klasse og seksualitet kan kobles til hinanden gennem begreber som fx tripple oppression, intersektionalitet eller assemblage. Med udgangspunkt i konkrete analyser på udvalgt materiale skal vi se på, hvad postkoloniale feministiske begrebet kan bidrage med i analyser af forskellige kulturprodukter som fx reklamer, film, litteratur, politiske diskurser og meget andet. Blandt de teoretikere, som kurset vil komme ind på, er Angela Davis, bell hooks, Audre Lorde, Franz Fanon, Edward Said, Gayatry Spivak, Anne McClintock, Sara Ahmed og Jaspir Puar.

Tematiske spørgsmål: Hvordan kan man metodisk-analytisk koble køn og racialisering til hinanden? Hvilken betydning har den danske postkoloniale historie for den måde etniske og racialiserede undertrykkelsesmekanismer diskuteres i Danmark dag? Hvad er de mulige relationer mellem kønnede og seksuelle ligestillingspolitikker og vestlig kolonistisk praksis? Udgør ”race” et i sig selv racistisk begreb, eller er det netop den ”raciale stilhed”, som betinger racialiserede hierarkier? Hvad indebærer det, når postkoloniale kønsforskere i stigende grad sætter fokus på hvidhed som kategori? Hvilke forskelle ”gør en forskel”?

Konkrete kompetancemål for kurset:

• Den studerende opnår kendskab til postkoloniale traditioner og disses forbindelse til og relevans for kønsforskning.
• Den studerende kan anvende postkoloniale analysegreb og teorier i konkrete analyser af udvalgte kulturprodukter.

Bemærk, at det annoncerede kursus Maskuliniteter ikke bliver udbudt i foråret 2013.