Dansk kønsforsknings indre og ydre rammer

Konferencen Dansk Kønsforsknings ydre og indre rammer sætter den danske kønsforskning på dagsordenen. Over to dage præsenteres og diskuteres den aktuelle danske kønsforskning.

I gennem 2021 har den danske kønsforskning været genstand for debat og en kritik. Mens kritikkerne begrænser sig til få politisk motiverede ’værdikrigere’, så peger debatten på, at der er mange meninger og forståelser om kønsforskningens væsen, formål og nødvendighed. Debatterne har desværre været kendetegnet ved, at ganske få kønsforskere har deltaget ligesom at de fleste politiske debatindlæg ikke kender til den danske kønsforskning.

Ved at afholde en konference for kønsforskning ønsker vi at først forstå den politiske samtid, som kønsforskningen diskuteres i, bedre, og dernæst ønsker vi at skabe et kønsforskningens svar til debatten: Hvad mener kønsforskerne, at den danske kønsforskning er, kan og bør være? Hvad er den danske kønsforskning aktuelle form?

Konferencen tilbyder således perspektiver og viden om den danske kønsforskning i dag og ikke mindst den sociale verden, som den ønsker at forstå.

Den danske kønsforsknings ydre rammer

Første dag sætter fokus på den aktuelle politiske kritik og polemik, som danner kønsforskningen kontekst og ydre rammer: Igennem flere måneder har politikere og meningsdannere kritiseret kønsforskningen.

For at forstå denne kritik har vi inviteret fire danske og tre internationale forskere, som kan hjælpe os med at fortolke kritikken og sætte den i kontekst: Clare Hemmings, som er professor i kønsstudier ved London School of Economics and Political Science giver i sin keynote et bud på, hvorfor og hvordan kritikker af kønsforskning og ligestillingsspørgsmål kan rekruttere bredt og give genklang blandt folk, som ikke kender forskningen.

Dernæst holder Assoc. Prof. i kommunikation Ferruh Yilmaz (Tulane University, New Orleans) sammen med de danske forskere Professor Lene Myong (Stavanger Universitet), Professor Mikkel Thorup (Aarhus Universitet) og Professor Rikke Andreassen (Roskilde Universitet) et keynote-panel, hvor de præsenterer deres analyser af den politiske kontekst, som den danske debat har udspillet sig i.

Professor Roman Kuhar, som er professor i sociologi ved University of Ljubljana i Slovenien, afslutter dagen med en keynote om den transnationale ”anti-gender” bevægelse, som har ført til voldsomme angreb på kønsforskningen i Ungarn og andre lande. Alle talere har bekræftet deres deltagelse. Dagen afsluttes med en reception på Københavns Universitet.

Den danske kønsforsknings indre rammer

Dag to fokuserer på, hvad dansk kønsforskning er, kan og bør være. Dagen begynder med et keynotepanel med forskningslederne og -repræsentanter fra samtlige danske universiteters kønsforskningscentre og -miljøer. I panelet giver hver de deres bud på hvad dansk kønsforskning er, kan og bør være. Det efterfølges af en debat om den danske kønsforsknings tilstand i dag.

Derefter følger tre parallelle sessioner, hvor danske kønsforskere præsenterer et overflødighedshorn af aktuel dansk forskning inden for køn. Inden konferencemiddagen afsluttes dagen med at Foreningen for Kønsforskning i Danmark uddeler to Krakapriser for original og nyskabende kønsforskning.

Tidsplan

15. oktober 2021: Call for sessions udsendes

15. december 2021: Frist for indsendelse af forslag til sessioner

Ultimo januar: Offentliggørelse af sessioner og call for papers udsendes

1. marts: Deadline for indsendelse af forslag til paper-præsentationer

1. april: Program offentliggøres og tilmelding åbnes.

15. maj: Deadline for tilmelding.

18.-19. august: Konferencen afholdes på Søndre Campus.

Konferencen arrangeres efter aftale med Foreningen for Kønsforskning i Danmark, som sikrer en bred og landsdækkende inddragelse af forskere og miljøer. Foreningen har over 25 år sikret, at der er blevet afholdt en årlig kønskonference. I 2020 besluttede Foreningen, at konferencen skal afholdes hvert andet år.