"Skriv med røvhullet": Læsninger af homoerotiske fortællinger i ny dansk litteratur

Denne ph.d.-afhandling undersøger maskulin homoseksualitet og homoerotik i ny dansk lit teratur. Med udgangspunkt i den aktuelle, polariserede politiske debat angående queer liv i det hele taget, spørger afhandlingen: Hvad begærer bøssen, og hvordan begærer han det?

Afhandlingen søger at besvare dette spørgsmål gennem nærlæsninger af fire seksuelt eksplicitte bøsseromaner: Tomas Lagermand Lundmes Forhud (1998), Bjørn Rasmussens Huden er det elastiske hylser der omgiver hele legemet (2011), Niels Henning Krag [Falk] Jensbys Techno (2016) og Nikolaj Tange Langes Romeo & Seahorse (2022). Romanerne analyseres i fire separate forskningsartikler, hver med deres egne distinkte forskningsspørgsmål, og undersøger emner så forskellige som ’negative’ intimiteter, homoseksuelle traumer, camp komik og anal homoerotik. Det, der binder artiklerne sammen, er forsøget på at forstå, hvordan hver romans giver bøssens begær narrativ form og gør det til en æstetisk sansbar oplevelse.

Afhandlingen introducerer feltet litterære bøssestudier som et selvstændigt felt for litteraturforskning i dansk akademisk kontekst. Den argumenterer for psykoanalytisk queer teoris fortsatte relevans for dette felt, og udfordrer en foucauldiansk forståelse af seksualitet som udelukkede socialt konstrueret. Ved at tage udgangspunkt i psykoanalysens forståelse af seksualitet, konceptualiseres seksualitet som en tom, afsubstantialiseret signifiant, som relaterer sig til en iboende, strukturel negativitet i subjektet. Med Lacans diktum, ’Der findes ikke et seksuelt forhold,’ som rettesnor, anskues homoseksualitet som en sociokulturelt specifik konfrontation med seksualitetens ikke-relation.

Afhandlingen argumenterer for, at bøsselitteraturen ikke løser dette relationelle problem, men snarere giver det en kulturelt specifik narrativ form. Således foreslås en forståelse af bøssen som en genre, der både regulerer og forhandler læserens affektive forventningshorisont med hensyn til bøssen som livsform og hans konfrontation med seksualitetens relationelle problem.

Med en postkritisk, reparativ læseposition prioriterer afhandlingen at undersøge, hvordan bøssens begær gives narrativ form, og hvordan denne narrative form organiserer og regulerer hans erotiske nydelse – frem for at afsløre, de underliggende magtstrukturer, der gennemvæder hans seksuelle liv. Hvis postkritisk og reparativ nærlæsning handler om at etablere en intimitet med den litterære tekst, argumenterer afhandlingen for at denne intimitet må forstås som upersonlig, idet den fremhæver tekstens semiprivate andethed. Afhandlingen foreslår således, at læsningen af litterære tekster er én måde at finde nydelse i det asketiske arbejde, som det indebærer at være i upersonlig relation med tekstens andethed.