Dansk kønsforsknings indre og ydre rammer

Konferencen Dansk Kønsforsknings ydre og indre rammer sætter den danske kønsforskning på dagsordenen. Over to dage præsenteres og diskuteres den aktuelle danske kønsforskning i 3 keynotes, 2 keynote paneler og over 80 paper-præsentationer i 24 forskellige sessioner.

I det seneste år har kønsforskningen været genstand for debat og kritik. Mens kritikkerne begrænser sig til få politisk motiverede ’værdikrigere’, så peger debatten på, at der er mange meninger og forståelser om kønsforskningens væsen, formål og nødvendighed. Med konferencen ønsker vi først bedre at forstå den politiske samtid, som kønsforskningen diskuteres i, og dernæst ønsker vi at skabe et kønsforskningens svar til debatten: Hvad mener kønsforskerne, at den danske kønsforskning er, kan og bør være? Hvad er den danske kønsforskning aktuelle form?

Den danske kønsforsknings ydre rammer

Første dag sætter fokus på den aktuelle politiske kritik og polemik, som danner kønsforskningen kontekst og ydre rammer: Igennem flere måneder har visse politikere og meningsdannere kritiseret kønsforskningen.

For at forstå denne kritik har vi inviteret en række centrale forskere, som kan hjælpe os med at fortolke kritikken og sætte den i kontekst: Clare Hemmings, som er professor i kønsstudier ved London School of Economics and Political Science giver i sin keynote et bud på, hvorfor og hvordan kritikker af kønsforskning og ligestillingsspørgsmål kan rekruttere bredt og give genklang blandt folk, som ikke kender forskningen.

Dernæst holder Assoc. Prof. i kommunikation Ferruh Yilmaz (Tulane University, New Orleans) en keynote, som efterfølges af en keynote roundtable discussion, hvor de danske forskere Professor Lene Myong (Stavanger Universitet), Professor Mikkel Thorup (Aarhus Universitet) og Professor Rikke Andreassen (Roskilde Universitet) præsenterer og diskuterer deres perspektiver på den politiske kontekst, som den danske debat har udspillet sig i.

Roman Kuhar, som er professor i sociologi ved University of Ljubljana i Slovenien, afslutter dagen med en keynote om den transnationale ”anti-gender” bevægelse, som har ført til voldsomme angreb på kønsforskningen i en række europæiske lande og i både Syd- og Nordamerika.

 

 

Den danske kønsforsknings indre rammer

Dag to fokuserer på, hvad dansk kønsforskning er, kan og bør være. Dagen begynder med 12 workshops fordelt på fire tematiske streams, der præsenterer fire forskellige temaer inden for den aktuelle danske kønsforskning. Dernæst præsenterer vi en keynote panel discussion med 8 centrale danske kønsforskere, der repræsenterer forskellige danske universiteter, miljøer, discipliner, traditioner og forskningsmæssige prioriteringer. I panelet giver de deres bud på, hvad dansk kønsforskning er, kan og bør være. Panelet efterfølges af en fælles debat om den danske kønsforsknings tilstand i dag.

Inden konferencemiddagen afsluttes dagen med, at Foreningen for Kønsforskning i Danmark uddeler to Krakapriser for original og nyskabende kønsforskning.

Tidsplan

18.-19 august: Kønsforskningskonferencen.

19. september (12.00-13.00): Junior-frokostmøde.

14. oktober (12.00-13.00): Frokostmøde med oplæg.

9. november (12.00-13.00): Frokostmøde med oplæg fra gæsteforskere Þorsteinn Önnuson Vilhjálmsson og Nico Miskow Friborg

1. december (13.00-16.00): World AIDS day seminar

15. december (15.30-17.00): Eftermiddagsforedrag om ny kønsforskning og lancering af Kvinder, Køn & Forskning.

Konferencen arrangeres efter aftale med Foreningen for Kønsforskning i Danmark, som sikrer en bred og landsdækkende inddragelse af forskere og miljøer. Foreningen har over 25 år sikret, at der er blevet afholdt en årlig kønskonference. I 2020 besluttede Foreningen, at konferencen skal afholdes hvert andet år.