AIDS-krisens danske kulturhistorie

The Cultural History of AIDS in Denmark (CHAD) er det første forskningsprojekt, der systematisk har samlet, kodet og analyseret aids-krisens danske kulturhistorie.

Projektet dækker perioden 1981–2000 og undersøger, hvordan epidemien blev erfaret, forstået og rammesat i dansk kultur, medier, politik og hverdagsliv.

Aids er ofte en glemt brik i fortællingen om 1980’erne og 1990’erne. Når vi husker Murens fald, kartoffelkuren eller atomkraftdebatten, overses det ofte, at en epidemi ændrede livsvilkår, seksualkultur og politiske prioriteringer i hele landet. Historien om aids viser både frygt, stigma og diskrimination – og samtidig solidaritet, kreativitet og nye former for fællesskab.

At skrive aids ind i Danmarkshistorien handler om at fastholde denne dobbelte arv. På den ene side er det nødvendigt at forstå frygten, sorgen og marginaliseringen, som fulgte sygdommen. På den anden side må vi også fremhæve de fællesskaber, aktivismer og sociale forandringer, der voksede ud af krisen. Epidemier formes altid af deres tid og kultur: hiv/aids var ikke kun en sygdom, men et prisme for spørgsmål om køn, seksualitet, minoriteter, velfærdsstat og demokrati.

Formålet med CHAD har været at skrive en videnskabeligt funderet historie, baseret på systematisk indsamling og metodisk bearbejdning af kilder. Projektet har stræbt efter en pluralistisk fremstilling, hvor mange forskellige stemmer, minder og erfaringer kommer til orde. Resultatet er en helhedsorienteret kulturhistorie, der rummer både de dominerende fortællinger og de mindre synlige erfaringer – fra homoseksuelle mænd, der udgjorde flertallet af de ramte, til kvinder, stofbrugere, sexarbejdere og racialisere grupper, hvis historier ofte er blevet overset.

CHAD har således både skrevet en national aids-historie og placeret Danmark i en international kontekst, hvor forskningen længe har været domineret af amerikanske perspektiver. Projektet viser, at den danske erfaring så anderledes ud, præget af samarbejde mellem aktivister, myndigheder og sundhedsvæsen – men også af konflikter, stigmatisering og politisk kamp.

 

For at forstå aids-krisens mange facetter har CHAD arbejdet med fire forskellige arkiver. Hvert arkiv giver indblik i en bestemt dimension af epidemien og udgør samtidig et metodisk greb, der understreger, at historien om aids må skrives på tværs af kilder, genrer og perspektiver. CHAD har dermed kombineret en klassisk kulturhistorisk tilgang med elementer fra medieanalyse, politisk historie, oral history og kunst- og litteraturanalyse.

  • Nyhedsmedier
    Vi har indsamlet og analyseret mere end 2.500 avisartikler og tv-indslag fra perioden. Materialet viser, hvordan epidemien blev gjort til et offentligt tema, og hvilke metaforer og billeder, der blev brugt til at beskrive sygdommen. Medierne fremstillede aids som et fænomen, der både kunne vække frygt og skabe forestillinger om skyld og ansvar. I de tidlige år blev aids omtalt som “bøssekræft”, hvilket knyttede sygdommen til allerede eksisterende homofobiske diskurser. Senere blev stofbrugere, sexarbejdere og racialisere grupper udpeget som særlige risikogrupper. Medierne fungerede derfor ikke blot som et spejl af virkeligheden, men som aktive medskabere af stigma, moralpanik og social differentiering.

  • Aktivisme og politik
    Det andet arkiv samler materiale fra bløder- og LGBTQ-organisationer, patientforeninger, Folketinget, ministerier og sundhedsmyndigheder. Det viser, hvordan epidemien blev politiseret, og hvordan nye former for samarbejde og konflikt mellem stat og civilsamfund tog form. Aids-krisen førte til en række banebrydende tiltag: frivillighed, anonymitet, ærlig oplysning og antidiskrimination blev centrale principper i dansk hiv-politik og oplysning. Samtidig åbnede epidemien for rettighedsfremskridt, blandt andet registreret partnerskab i 1989. Men arkivet dokumenterer også tiltag som kriminaliseringen af ubeskyttet sex i 1994, hvor mennesker med hiv blev gjort til genstand for særlig lovgivning.

  • Levede liv
    For at forstå epidemien indefra har vi indsamlet mere end 40 interviews, gennemført to erindringsworkshops med 27 deltagere og indsamlet personlige arkiver, herunder breve, fotos, scrapbøger og dagbøger. Disse kilder viser, hvordan hiv og aids blev erfaret i hverdagen og i de intime relationer. De fortæller om kærlighed, omsorg, sorg og overlevelse – men også om strategier for modstand mod de stempler og forestillinger, der kom udefra. Oral history-tilgangen gør det muligt at supplere de officielle dokumenter og medierepræsentationer med stemmer, der ellers ville være forsvundet.

  • Kunst og kultur
    Det fjerde arkiv består af litteratur, teater, film, tv og visuel kunst, som bearbejdede og fortolkede epidemien. Disse værker viser, hvordan aids blev givet form i dansk kultur, og hvordan spørgsmål om sygdom, død, identitet og normalitet blev diskuteret. Kunst og kultur fungerer her både som dokumentation af erfaringer og som fortolkning af, hvordan epidemien kunne begribes og huskes.

De fire arkiver udgør ikke blot en empirisk basis, men også en metodisk pointe: at aids-krisen ikke kan reduceres til en medicinsk historie, men må forstås som det Douglas Crimp kaldte en “epidemi af betydninger”. CHAD undersøger, hvordan virussen blev rammesat, sanset og fortolket i samtiden – og hvordan de ramte selv udfordrede disse betydningstilskrivelser. Projektet er inspireret af Ann Cvetkovichs idé om “arkiver af følelser”: at erindringer, billeder, breve og kunstneriske udtryk ikke blot er supplementer til en officiel historie, men i sig selv er kilder til de affektive og kulturelle dimensioner af krisen.

Ved at kombinere forskellige typer arkiver har CHAD tilstræbt at skrive en helhedsorienteret og pluralistisk kulturhistorie, hvor aids fremstår både som biologisk realitet og som social, politisk og følelsesmæssig erfaring.


 

CHAD har været organiseret som en række delprojekter, hver med sit særlige fokus:

AIDS i nyhederne

Postdoc Camilla Bruun Eriksen: Undersøger mediedækningen af epidemien, særligt hvordan AIDS blev gjort til et offentligt tema, og hvordan ofre og risikogrupper blev fremstillet.

AIDS-aktivisme og -politik

Postdoc Tobias de Fønss Wung-Sung: Samler et arkiv over aktivistiske svar og politiske tiltag og viser, hvordan epidemien blev politiseret og formede nye former for medborgerskab.

De levede liv i de ramte miljøer

Postdoc Bolette Frydendahl Larsen: Bruger oral history til at indsamle erindringer fra mennesker, der levede med hiv/aids, og analyserer, hvordan deres erfaringer blev formet af og svarede igen på offentlige diskurser og politiske indsatser.

AIDS i litteratur, film, TV og kunst

Lektor Mons Bissenbakker og PI Michael Nebeling Petersen: Undersøger kunstneriske repræsentationer af AIDS og analyserer, hvordan krisen blev fortolket i dansk kultur.

Konkluderende projekt

PI Michael Nebeling Petersen: Samler resultaterne og skriver den samlede kulturhistorie om aids-krisen i Danmark.

Projektet er blevet kvalificeret af et panel af tilknyttede forskere:

  • Karen Vallgårda (Historie, Københavns Universitet),
  • Kristian Møller (uafhængig seksualitetsforske) og
  • Mathias Danbolt (Kunsthistorie, Københavns Universitet.)

Og det er blevet superviseret af et rådgivende panel bestående af førende eksperter inden for seksualitetsforskning, historie, aids og affektstudier:

 

 

Kulminationen på CHAD er bogen Aids-krisens Danmarkshistorie (Gads Forlag, 2023). Det er den første samlede fremstilling af, hvordan hiv og aids ramte Danmark i 1980’erne og 1990’erne.

Bogen bygger på et omfattende kildemateriale: interviews med overlevende, pårørende, læger og aktivister, mediedækning, politiske forhandlinger, patientforeningers arkiver samt litteratur og kunst. Den består af 66 kapitler, der tilsammen udgør en mosaik af stemmer, temaer og konflikter. Ambitionen har været at skrive en historie, der rummer både politiske beslutninger og personlige erfaringer, både aktivisme og sorg.

Bogen viser, at aids-krisen ikke kan reduceres til et medicinsk forløb. Den var også en social og politisk kampplads, hvor aktivister, patienter, myndigheder og politikere fandt nye samarbejdsformer og konflikter. Danmark adskiller sig markant fra den amerikanske fortælling: hvor USA ofte forbindes med konfrontation mellem stat og civilsamfund, var den danske model præget af samarbejde og pragmatik – med både progressive resultater og problematiske tiltag.

Bogen insisterer på, at aids-historien fortsat har betydning. Den minder os om de åbne sår, krisen efterlod, men også om de ar og erfaringer, der stadig præger fællesskaber, seksualkultur og sundhedspolitik i dag.

Bogens modtagelse

Modtagelsen af Aids-krisens Danmarkshistorie i de danske medier var positiv. Anmeldelser af bogen beskriver den som et vigtigt og vellykket værk, som for første gang samler den danske aids-historie.

Berlingske kaldte den “en glimrende krønike” og gav fem stjerner.

Out & About gav seks stjerner og fremhævede bogens evne til at behandle historien i et nutidigt perspektiv.

Ugeskrift for Læger beskrev den som “fascinerende og absolut læseværdig”.

Solidaritet fremhævede bogens styrker, men rejste også kritiske refleksioner, bl.a. om klasseperspektiver.

Tidsskriftet Lambda Nordica beskrev bogen som et ambitiøst og imponerende værk, der giver Danmark et vigtigt bidrag til den nyere historie.

Det norske tidsskrift lambda nordica beskriver bogen som et ambitiøst og imponerende værk.

Køb bogen her

 

I sommeren 2023 udgav CHAD et specialnummer af Kvinder, Køn & Forskning med titlen Skandinaviske hiv/aids-historier i samarbejde med andre skandinaviske forskere. Udgaven er en af de første samlede præsentationer af nyere forskning i hiv/aids på tværs af Skandinavien og fungerer som en vigtig forgænger til Aids-krisens Danmarkshistorie.

Nummeret rummer akademiske artikler, essays, anmeldelser og en billedserie, der tilsammen tegner et nuanceret billede af sygdommens betydninger, aktører og aktivismens rolle. I forordet introduceres læseren til de overordnede rammer, efterfulgt af artiklen En introduktion til en skandinavisk hiv/aids-historie, som giver et historisk overblik over epidemien i de tre lande og undersøger, hvordan sygdom, stigma, sundhedspolitik og sociale normer har formet hinanden.

Billedserien Bodymaps: Billeder af liv med hiv supplerer de akademiske bidrag med visuelle refleksioner over, hvordan det er at leve med hiv, og hvordan krop, identitet og hverdagsliv møder samfundets blikke.

Blandt artiklerne finder man analyser af professionel aktivisme i Sverige (1982–2000), transnational aids-aktivisme og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (1981-1994), repræsentationer af hiv/aids i danske kampagner (1983–1996) og nyere perspektiver på PrEP blandt queer-mænd i Danmark. Nummeret indeholder desuden essays om hiv/aids i arkiverne og et essay om Guillaume Dustans autopornografiske trilogi. Derudover anmeldes bøgerne Histories of HIV/AIDS in Western Europe, Den store homoskandale og Mod sædvane – En fortælling om at skabe liv.

Specialnummeret viser, at hiv/aids-historien i Skandinavien er langt rigere og mere mangestemmig, end den ofte er blevet fremstillet. Det samler både nationale og transnationale perspektiver og åbner for nye forståelser af, hvordan epidemien har formet skandinaviske samfund.

Læs specialnummeret her (open access).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CHAD har organiseret og været vært for en række større arrangementer, hvor projektets forskning er blevet præsenteret og sat i spil med andre nationale og internationale miljøer. Arrangementerne har haft til formål både at dele ny viden og at skabe nye tværfaglige og tværnationale samarbejder.

  • The European Histories of HIV/AIDS Symposium (10. – 12. september 2025)
    Symposiet European Histories of HIV/AIDS var et internationalt symposium med fokus på de europæiske erfaringer med aids-epidemien. Symposiet sammenlignede nationale reaktioner på epidemien i Europa med de dominerende amerikanske fortællinger og samlede forskere fra hele kontinentet. Over tre dage blev aids-krisen diskuteret ud fra både kulturelle, aktivistiske og politiske perspektiver. 
    Læs mere om symposiet.

  • International conference: Queer Pasts: What’s Queer in Queer History? (21. – 23. maj 2025)
    I samarbejde med forskningsprojektet Queer Kvinder på Roskilde Universitet afholdt CHAD konferencen Queer Pasts: What’s Queer in Queer History?. Her mødtes forskere på tværs af lande og discipliner for at diskutere og kritisk undersøge, de teoretiske og metodologiske perspektiver i queer- og transhistorie.
    Læs mere om konferencen.

  • Nordic Queer History Workshop (2.–3. februar 2023)
    Workshoppen samlede for første gang over 25 forskere fra Island, Finland, Norge, Sverige, Danmark og Tyskland om fælles diskussioner af nordisk queer-historie. Fokus var på metodiske, empiriske og etiske udfordringer ved at undersøge queer bevægelser og personer i historien – og på, hvordan man kan udvikle en dybere forståelse for det særligt nordiske. Workshoppen blev organiseret af Michael Nebeling Petersen og Þorsteinn Vilhjálmsson. På baggrund af workshoppen blev det nordiske netværk Network for Nordic Queer History lanceret.
    Læs mere om netværket.

  • World AIDS Day seminar: Det vi husker, lever videre (1. december 2023)
    I anledning af World AIDS Day arrangerede CHAD et seminar på Københavns Universitet. Professor Heather Love holdt oplægget “Nights in the Palace: AIDS and the Scene of Memory”, og et panel med Jan Fouchard, Helle Elena Andersen, Tobias de Fønss Wung-Sung og Bolette Frydendahl Larsen diskuterede, hvordan vi i dag kan mindes aids-krisen. Desuden blev Navnetæpperne og Body Maps udstillet i samarbejde med AIDS-fondet og Jens Peder Høeberg.
    Læs mere om seminaret.

  • World AIDS Day-seminar (1. december 2022)
    I anledning af World AIDS Day inviterede CHAD til et åbent seminar på Københavns Universitet. Her præsenterede Jens Rydström (Lunds Universitet) samt Michael Nebeling Petersen, Tobias de Fønss Wung-Sung og Camilla Bruun Eriksen fra CHAD deres forskning. Desuden udstillede Jens Peder Høeberg projekterne Bodymaps og Navnetæpper.
    Læs mere om seminaret.

 

 

 

 

Formidling og offentlige foredrag

Et centralt mål for CHAD har været at dele projektets viden bredt – både i den akademiske verden og med offentligheden. Projektet har derfor præsenteret resultater i mange formater: fra internationale konferencer og universitetsforedrag til højskoleaftener, litteratursamtaler, folkemøder og paneldebatter i civilsamfundet. Denne formidling viser bredden i CHADs arbejde: fra arkivforskning og teoretiske diskussioner til samtaler om, hvordan aids-krisen fortsat former vores forståelse af seksualitet, fællesskab og rettigheder i dag.

Akademiske præsentationer

CHAD har bidraget til forskningsfeltet gennem en række internationale oplæg. Forskerne har blandt andet præsenteret deres resultater på University of St Andrews, Oslo Universitet, Lunds Universitet, University of Amsterdam, Lyon University, Brighton University, Hawaii University, Kyoto University, Södertörn University og Swansea University. Derudover har forskergruppen deltaget i konferencer, forskningsnetværk og seminarer på danske universiteter, herunder Aarhus Universitet, Københavns Universitet, CBS, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet.

Offentlig formidling i Danmark

Formidling til en bredere offentlighed har været en hjørnesten i CHAD. Projektet har holdt oplæg og debatter på Folkemødet på Bornholm, i Tisvilde Højskole og ved Pride-arrangementer i København. I samarbejde med Aids-Fondet blev Aids-aktivismens vilde historie i 40 år markeret i 2025, og under Golden Days Festivalen samme år deltog Michael Nebeling Petersen i en paneldebat om kærlighed under krisen. Forskerne har desuden prioriteret formidling til organisationer og myndigheder og har fortalt historien på Hvidovre Hospital, Aids-Fondet, Positiv-gruppen, HIV-Danmark, Rigshospitalet og flere andre steder i sundhedsvæsenet og civilsamfundet.

Kultur- og litteratursamtaler

Projektets forskning er også blevet sat i spil i samtaler om kultur og litteratur. Eksempelvis deltog CHAD-forskere i Politikens Boghal På Trappen i en forfattersamtale om queerhistorieskrivning og i bogpræsentationer på biblioteker, boghandlere og andre kulturelle institutioner. 

Hvis du ønsker at høre om mulighederne for et foredrag eller oplæg, så skriv til forskningsleder Michael Nebeling Petersen på nebeling@hum.ku.dk.

 

 

 

 

 

Aids-krisens Danmarkshistorie, kort fortalt

Aids var aldrig bare én sygdom. Den tog form på forskellige måder gennem de år, vi har undersøgt. Snarere end at forstå krisen som et rent medicinsk forløb har vi set på, hvordan epidemien forandrede sig over tid: i sit omfang, i den politiske håndtering, i de sociale konsekvenser og i de kulturelle fortolkninger. 

Video: Hvordan AIDS gjorde homorettigheder til en dansk værdi

Bliv klogere på de kulturelle og politiske efterdønninger af en epidemi, når køns- og kulturforsker Michael Nebeling Petersen i denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ fortæller om, hvordan HIV ramte velfærdsstaten.

Støttet af

Danmarks Frie Forskningsfond

Støttet med 6.191.189 kr.
Projektperiode: august 2021 - juni 2026

PI: Michael Nebeling Petersen

Følg os

Podcasts

Se engelsk projektside

Forskere

Navn Titel Telefon E-mail
Bissenbakker, Mons Lektor +4535335923 E-mail
Eriksen, Camilla Bruun Lektor +4535325350 E-mail
Juul, Anton Undervisningsassistent +4535334581 E-mail
Larsen, Bolette Frydendahl Gæsteforsker +4535320290 E-mail
Nebeling Petersen, Michael Lektor - forfremmelsesprogrammet +4535327467 E-mail

De Fønss Wung-Sung, Tobias, tobiaswungsung@googlemail.com

Andersen, Marie Ahlberg, fuldmægtig

Studentermedhjælpere og forskningspraktikanter

  • Andrea Basse Christensen
  • Astrid Helene Nielsen
  • Carla Lanta
  • Emma Højer Beckmann
  • Frej Varming Benmbarek
  • Jaleesa Stæhr Johnson
  • Jamie Schou McIntyre
  • Jamie Talon Thyrré Klarskov
  • Jesper Berdiin Bracht
  • Kim Sidsel Minuva
  • Liv Green
  • Maria Hørslev Hansen
  • Maria Mercedes Lindenskov
  • Maria Stokkendal Hundahl
  • Mille Fjalland
  • Rosa Tygstrup Greiffenberg
  • Sarah Hodde Friland
  • Silas Anker Saggau
  • Stine Kornbek.