Jubilæumsnummer af Kvinder, Køn & Forskning
Kvinder, Køn & Forskning har netop udgivet et spændende åbent nummer i anledning af tidsskriftets 30-års jubilæum i 2022. Det dækker over et bredt felt af emner som hormoner og overgangsalder, minoritetsstress, værdien af eksklusions- vs. inklusionsanalyser osv. Nummeret er redigeret af postdoc Camilla Bruun Eriksen (Københavns Universitet), adjunkt Maria Bee Christensen-Strynø (Københavns Universitet) og postdoc Søren Christian Krogh (Aalborg Universitet).
Kønsforskning har tradition for at blive udført på tværs af discipliner og metoder, hvilket understreger den pluralitet, som feltet er udgjort af, og som samtidig giver anledning til forskningsmæssige diskussioner. Mulighederne for udveksling på tværs af positioner og traditioner er en af styrkerne ved kønsforskningen, hvilket også kommer til udtryk i dette nye nummer af Kvinder, Køn & Forskning med de mange forskellige emner, metodiske og teoretiske tilgange som præsenteres.
Det første nummer af Kvinder, Køn & Forskning, som udkom i 1992, var et åbent nummer, og det indeholdt alt fra litteraturanmeldelser til debatindlæg. Derfor har redaktionen besluttet, at dette nummer skulle markere Kvinder, Køn & Forsknings 30-års jubilæum i 2022, og at det var helt oplagt også at udgive et åbent nummer i denne forbindelse: ”Modsat et temanummer (…) giver et åbent nummer forfattere og redaktører friere hænder og muligheden for – dengang som nu – at publicere original forskning (…)”.
I nummerets første artikel Balansreceptet. Konsten att hantera klimakteriet i självhjälpslitteraturens hormonberättelser har Linda Berg, Anna Sofia Lundgren og Maria Jönsson undersøgt selvhjælpslitteratur indenfor emnet ’kvinders overgangsalder’ samt dertilhørende forestillinger om nødvendigheden af kropskontrol. Forfatterne har dermed skrevet et stykke moderne hormonhistorie. I den anden artikel Gendering hatred – Adding ‘gender’ to the hate crime equation? af Natalie Gunthel behandles bl.a. spørgsmålet om hadkriminalitetslovgivning som et værktøj til at nedbringe vold mod kvinder, og herunder hvorvidt ’køn’ som bredere kategori har mulighed for at blive tilføjet i lovgivningen.
I den tredje artikel Arbejdet med inklusion – og mod eksklusion? har Sabrina Vitting-Seerup undersøgt, hvorvidt øget fokus på eksklusionsmekanismer, fremfor fokus på inklusionsinitiativer, muligvis kan skabe nye produktive tiltag omkring museers arbejde med repræsentation. Forfatteren påpeger risikoen for, at man, gennem udelukkende at fokusere på inklusionstiltag, overser mekanismerne bag selve behovet for inklusion. Den fjerde artikel i nummeret er skrevet af Katrine Vraa Justenborg og Ida Andrea Nilsson med titlen Approcahing responsibility: A sensory approach to reflexivity on researcher-participant relations. Her stiller forfatterne metodiske spørgsmål omkring refleksivitet og ansvarlighed i relationen mellem forskere og deltagere i uddannelsesforskning med en sanselig analytisk tilgang. Også i den femte artikel Different readings and evoked conversations. A piece on the generative power of dialogue and co-thinking udfører Adriana Churampi, Breny Mendoza og Christina Hee Pedersen en metodisk undersøgelse gennem brug af grebet ’collaborative writing’. Dette bruges til at undersøge, hvordan forfatternes forståelser af begreber såsom intersektionalitet repræsenterer udfordringer i samtidens akademia.
Den sjette og sidste artikel er skrevet af Iram Khawaja med titlen Minoritetsstress - begrebet, dets anvendelighed og potentiale. Her giver forfatteren en introduktion til ’minoritetsstress’ som et begreb, der knytter sig direkte til oplevelser af at være minoriseret. Samtidig introducerer forfatteren, hvordan begrebet kan anvendes til at frembringe nuancer ifm. minoriserede og racialiserede personers hverdagserfaringer og -udfordringer med bl.a. mikroaggressioner og diskrimination.
Hele nummeret er open-acces og ligger online. Læs nummeret.