Artiklen undersøger populære narrativer og visuelle repræsentationer af tykke kroppe,som de kommer til udtryk i tv-programmetMin krop til skræk og advarsel(2014) meddet formål at vise, hvordan forestillinger om «tykhed» er indvævet i normative sundheds-og skønhedsidealer og ideologier om lykke, heteroseksuelt begær og løftet om en bedrefremtid. Med brug af affektteori og kritisk disability-teori foreslår jeg narrativer somperformative, identitetsskabende og magtfulde konstruktioner – men også, at bestemtenarrativer om lykke og sundhed ikke nødvendigvis er tilgængelige for alle. Derudoverundersøger jeg, hvordan brugen af «bekendelsen» i foucauldiansk forstand hjælper til atforme affektive narrativer om tyk subjektivitet og forbinde dem med sygdom, ensomhed ogulykke, mens den tynde og slanke krop i samme bevægelse gøres til et indiskutabelt ideal.Sluttelig peger jeg på vægttab som et tidsligt pejlemærke, der skubber og guider den tykkekrop såvel som fortællingen om den fremad og i retning af en «lykkelig fremtid»