Sort: En reparerende læsning af den vrede og (tykke kvinde)krop

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Standard

Sort : En reparerende læsning af den vrede og (tykke kvinde)krop. / Eriksen, Camilla Bruun.

I: Kvinder, Køn & Forskning, Bind 26, Nr. 4, 2018, s. 6-19.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Harvard

Eriksen, CB 2018, 'Sort: En reparerende læsning af den vrede og (tykke kvinde)krop', Kvinder, Køn & Forskning, bind 26, nr. 4, s. 6-19. https://doi.org/10.7146/kkf.v26i4.110555

APA

Eriksen, C. B. (2018). Sort: En reparerende læsning af den vrede og (tykke kvinde)krop. Kvinder, Køn & Forskning, 26(4), 6-19. https://doi.org/10.7146/kkf.v26i4.110555

Vancouver

Eriksen CB. Sort: En reparerende læsning af den vrede og (tykke kvinde)krop. Kvinder, Køn & Forskning. 2018;26(4):6-19. https://doi.org/10.7146/kkf.v26i4.110555

Author

Eriksen, Camilla Bruun. / Sort : En reparerende læsning af den vrede og (tykke kvinde)krop. I: Kvinder, Køn & Forskning. 2018 ; Bind 26, Nr. 4. s. 6-19.

Bibtex

@article{0d1ae13b70c243388162ad1356d7ef86,
title = "Sort: En reparerende l{\ae}sning af den vrede og (tykke kvinde)krop",
abstract = "I stedet for en udelukkende {\ae}stetisk eller medicinsk tilstand foresl{\aa}r fat forsker Kathleen LeBesco at anse den tykke krop som en performativ g{\o}ren og en politisk situation (Revolting Bodies, 2004: 1). Med udgangspunkt i romanen Sort (2012) af Kamilla Hega Holst efterpr{\o}ver og diskuterer artiklen LeBescos tese; at den tykke krop i kraft af sin kulturelt skabte position som {\textquoteright}afvigende{\textquoteright} og {\textquoteright}abnorm{\textquoteright} rummer en s{\ae}rlig evne til at v{\ae}kke ubehag og forstyrre social orden. Gennem b{\aa}de reparative og paranoide l{\ae}sninger – og med inddragelse af Sara Ahmeds figur Den feministiske gl{\ae}desdr{\ae}ber samt Lee Edelmans begrebsligg{\o}relse af queer futurisme – unders{\o}ger artiklen muligheden af at l{\ae}se romanens tykke hovedperson frem som en queer figur, der aktivt og bevidst mods{\ae}tter sig krav om en lykkelig fremtid. P{\aa} denne baggrund diskuteres normer for seksualitet og beg{\ae}r, {\textquoteright}kroppen som kampplads{\textquoteright} samt den tykke krops mulighed for, at yde modstand mod et traditionelt, sn{\ae}vert og strengt normativt kropsnarrativ.",
author = "Eriksen, {Camilla Bruun}",
year = "2018",
doi = "10.7146/kkf.v26i4.110555",
language = "Dansk",
volume = "26",
pages = "6--19",
journal = "Kvinder, K{\o}n & Forskning",
issn = "0907-6182",
publisher = "Foreningen for K{\o}nsforskning",
number = "4",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Sort

T2 - En reparerende læsning af den vrede og (tykke kvinde)krop

AU - Eriksen, Camilla Bruun

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - I stedet for en udelukkende æstetisk eller medicinsk tilstand foreslår fat forsker Kathleen LeBesco at anse den tykke krop som en performativ gøren og en politisk situation (Revolting Bodies, 2004: 1). Med udgangspunkt i romanen Sort (2012) af Kamilla Hega Holst efterprøver og diskuterer artiklen LeBescos tese; at den tykke krop i kraft af sin kulturelt skabte position som ’afvigende’ og ’abnorm’ rummer en særlig evne til at vække ubehag og forstyrre social orden. Gennem både reparative og paranoide læsninger – og med inddragelse af Sara Ahmeds figur Den feministiske glædesdræber samt Lee Edelmans begrebsliggørelse af queer futurisme – undersøger artiklen muligheden af at læse romanens tykke hovedperson frem som en queer figur, der aktivt og bevidst modsætter sig krav om en lykkelig fremtid. På denne baggrund diskuteres normer for seksualitet og begær, ’kroppen som kampplads’ samt den tykke krops mulighed for, at yde modstand mod et traditionelt, snævert og strengt normativt kropsnarrativ.

AB - I stedet for en udelukkende æstetisk eller medicinsk tilstand foreslår fat forsker Kathleen LeBesco at anse den tykke krop som en performativ gøren og en politisk situation (Revolting Bodies, 2004: 1). Med udgangspunkt i romanen Sort (2012) af Kamilla Hega Holst efterprøver og diskuterer artiklen LeBescos tese; at den tykke krop i kraft af sin kulturelt skabte position som ’afvigende’ og ’abnorm’ rummer en særlig evne til at vække ubehag og forstyrre social orden. Gennem både reparative og paranoide læsninger – og med inddragelse af Sara Ahmeds figur Den feministiske glædesdræber samt Lee Edelmans begrebsliggørelse af queer futurisme – undersøger artiklen muligheden af at læse romanens tykke hovedperson frem som en queer figur, der aktivt og bevidst modsætter sig krav om en lykkelig fremtid. På denne baggrund diskuteres normer for seksualitet og begær, ’kroppen som kampplads’ samt den tykke krops mulighed for, at yde modstand mod et traditionelt, snævert og strengt normativt kropsnarrativ.

U2 - 10.7146/kkf.v26i4.110555

DO - 10.7146/kkf.v26i4.110555

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 26

SP - 6

EP - 19

JO - Kvinder, Køn & Forskning

JF - Kvinder, Køn & Forskning

SN - 0907-6182

IS - 4

ER -

ID: 319263836