Sort: En reparerende læsning af den vrede og (tykke kvinde)krop
Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt
Standard
Sort : En reparerende læsning af den vrede og (tykke kvinde)krop. / Eriksen, Camilla Bruun.
I: Kvinder, Køn & Forskning, Bind 26, Nr. 4, 2018, s. 6-19.Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - JOUR
T1 - Sort
T2 - En reparerende læsning af den vrede og (tykke kvinde)krop
AU - Eriksen, Camilla Bruun
PY - 2018
Y1 - 2018
N2 - I stedet for en udelukkende æstetisk eller medicinsk tilstand foreslår fat forsker Kathleen LeBesco at anse den tykke krop som en performativ gøren og en politisk situation (Revolting Bodies, 2004: 1). Med udgangspunkt i romanen Sort (2012) af Kamilla Hega Holst efterprøver og diskuterer artiklen LeBescos tese; at den tykke krop i kraft af sin kulturelt skabte position som ’afvigende’ og ’abnorm’ rummer en særlig evne til at vække ubehag og forstyrre social orden. Gennem både reparative og paranoide læsninger – og med inddragelse af Sara Ahmeds figur Den feministiske glædesdræber samt Lee Edelmans begrebsliggørelse af queer futurisme – undersøger artiklen muligheden af at læse romanens tykke hovedperson frem som en queer figur, der aktivt og bevidst modsætter sig krav om en lykkelig fremtid. På denne baggrund diskuteres normer for seksualitet og begær, ’kroppen som kampplads’ samt den tykke krops mulighed for, at yde modstand mod et traditionelt, snævert og strengt normativt kropsnarrativ.
AB - I stedet for en udelukkende æstetisk eller medicinsk tilstand foreslår fat forsker Kathleen LeBesco at anse den tykke krop som en performativ gøren og en politisk situation (Revolting Bodies, 2004: 1). Med udgangspunkt i romanen Sort (2012) af Kamilla Hega Holst efterprøver og diskuterer artiklen LeBescos tese; at den tykke krop i kraft af sin kulturelt skabte position som ’afvigende’ og ’abnorm’ rummer en særlig evne til at vække ubehag og forstyrre social orden. Gennem både reparative og paranoide læsninger – og med inddragelse af Sara Ahmeds figur Den feministiske glædesdræber samt Lee Edelmans begrebsliggørelse af queer futurisme – undersøger artiklen muligheden af at læse romanens tykke hovedperson frem som en queer figur, der aktivt og bevidst modsætter sig krav om en lykkelig fremtid. På denne baggrund diskuteres normer for seksualitet og begær, ’kroppen som kampplads’ samt den tykke krops mulighed for, at yde modstand mod et traditionelt, snævert og strengt normativt kropsnarrativ.
U2 - 10.7146/kkf.v26i4.110555
DO - 10.7146/kkf.v26i4.110555
M3 - Tidsskriftartikel
VL - 26
SP - 6
EP - 19
JO - Kvinder, Køn & Forskning
JF - Kvinder, Køn & Forskning
SN - 0907-6182
IS - 4
ER -
ID: 319263836