I stedet for en udelukkende æstetisk eller medicinsk tilstand foreslår fat forsker Kathleen LeBesco at anse den tykke krop som en performativ gøren og en politisk situation (Revolting Bodies, 2004: 1). Med udgangspunkt i romanen Sort (2012) af Kamilla Hega Holst efterprøver og diskuterer artiklen LeBescos tese; at den tykke krop i kraft af sin kulturelt skabte position som ’afvigende’ og ’abnorm’ rummer en særlig evne til at vække ubehag og forstyrre social orden. Gennem både reparative og paranoide læsninger – og med inddragelse af Sara Ahmeds figur Den feministiske glædesdræber samt Lee Edelmans begrebsliggørelse af queer futurisme – undersøger artiklen muligheden af at læse romanens tykke hovedperson frem som en queer figur, der aktivt og bevidst modsætter sig krav om en lykkelig fremtid. På denne baggrund diskuteres normer for seksualitet og begær, ’kroppen som kampplads’ samt den tykke krops mulighed for, at yde modstand mod et traditionelt, snævert og strengt normativt kropsnarrativ.